logo

Personlige sponsorater

I USA ser man ofte kendisser reklamere for stort set hvad som helst. I Danmark er vi langt mere tilbageholdende, om end vi fra tid til anden ser nogle af vores nationale berømtheder gøre reklame for et produkt. Men selvom det kræver rettidig omhu, så kan der være store gevinster at hente, når din virksomhed indgår et samarbejde med et velkendt ansigt.


Caroline Wozniacki tjener i omegnen af 70 mio kr. om året. Det er ikke kun, fordi hun er en fremragende tennisspiller, men også fordi hun er en ypperlig ambassadør for sine sponsorer, som tilsammen støttede hende med 20 mio. kr. i 2010.


Sony Ericsson i Danmark er et fremragende eksempel på, hvordan man kan bruge et personligt sponsorat til at flytte markedsandele. I forbindelse med deres seneste lancering af Xperia X10 mini var Caroline Wozniacki deres frontfigur. Telefonen blev deres bedst sælgende enhed i 2010 og reddede et skrantende salgsår.


Fra i år er product placement tilladt i Danmark. Det betyder sandsynligvis, at vi vil se langt flere personlige sponsorater som vil pryde tv-billedet. MEN det kræver indsigt og forståelse at udnytte den værdi en kendis kan tilføre din forretning. Det handler om at se på den værdioverførsel, der er mellem sponsoremnet og din virksomhed - og så handler det om timing. 


Det er en udbredt misforståelse, at personlige sponsorater kun er forbeholdt store virksomheder. Forestil dig, hvordan din markedsføring kunne se ud, hvis den var flettet sammen med sponsorater af håndboldstjerner som Lars Jørgensen og Kristian Kjelling. Din virksomhed bliver pludselig forbundet med noget genkendeligt, og det øger kendskabsgraden i proportioner, du ikke opnår på andre måder, og så koster det i mange tilfælde, mindre end du tror.


Derudover kan personlige sponsorater åbne adgang til spændende events, som dine kunder ikke kan leve uden. Hvem vil ikke deltage i et arrangement, hvor man selv kan prøve at køre på speedway sammen et af Danmarks største talender eller spille fodbold eller håndbold med stjernerne. Der er store gevinster ved personlige sponsorater, og måske var det værd at overveje, hvem din virksomhed gerne vil have som ambassadør.


Her på siden kan du finde interessante emner, men vi hjælper dig også med at udpege relevante emner og skabe kontakten til den kendis, som kan tage din virksomhed til nye højder. 

bottom_line.gif
   Sponsor+ // Vilhelm Thomsens Alle 16, st. tv. , DK-2500 Valby // +45 51 94 66 37 // info@sponsorplus.dk